fredag den 30. marts 2012

Krybende benved sådan!

Som skrevet har jeg et lidt anspændt forhold til min krybende benved. Men jeg har læst flere steder, at de ynder at vokse opad espalier. Jeg har jo også set, hvordan de nyder at vokse på stensætningerne. Så tog lige en hurtig omgang på google, og fandt sørme mit næste projekt. Billederne er fra http://forums.gardenweb.com/forums/load/cottage/msg0603591914142.html

torsdag den 29. marts 2012

Grønne fingere?

Hvorfor hedder det egentlig "grønne fingere" jeg synes mere mine fingere bliver brune og beskidte, når jeg har været i haven. Nå det er nok det samme tricks som den gang man navngav grønland. I mit sidste indlæg havde jeg en længere pyskologisk udredning omkring mit kommende haveprojekt. jeg kunne nu komme med en endnu længere forklaring, hvor jeg krænger hele min sorte sjæle ud for danmarks befolkning, men det vil undlade, og blot konstatere at planerne er ændret. Så de sidste par dage har jeg ligget med en vis legmesdel i vejret og pillet ukrudt ud af mine krybende benved. Undervejs har jeg bandet og tænkt meget på roundup og andre læskedrikke.

Men jeg tror faktisk, at det var umagen værd. Der er rigtig mange udløbere på vej, så måske bliver det lykkens år i år. Jeg vil dog hjælpe dem lidt på vej, og lave en røvfuld smalbladet timian, som kan hjælpe med at dække jorden. De benved som opad en stensætning har det rigtig hyggeligt, og har allerede lavet en masse ny skud.



Sidste år satte jeg en hel del forskellig løg, og det ser ud til at de fleste er kommet godt over vinteren. De første påskeliljer er begyndt at springe ud, de bliver så efterfulgt af sorte og hvide tulipaner, som så skal efterfølges af forskellige allium'er, og til sidste vil jeg slutte sæsonen af med et hav af forskellige valmuer (det er planen)







Jeg har også fået sat nogen påskeliljer i krukker på terrassen


Nu håber jeg bare at weekendens kolde vejr, ikke smadrer alt for meget at det som er lige på nippet til at springe ud.

søndag den 25. marts 2012

Gode ideer

Der er nogen ting som bare kører i en fast cyklus. En af disse er hvad jeg vil kalde "lars's forårs fornemmelser" (og jeg vil ike sige hvor den sidder henne :-))  Det åbenbart en helt fast cyklus, som sidder indarbejdet i min "haveprojekt hjernedel" Hvert år hen over af vinteren, beslutter jeg, at i år vil jeg ikke lave nogen store haveprojekter, blot rydde op og holde orden. Men samtidig med at ukrudtet rigtig begynder at spirrer, så begynder alle ideerne også at boble frem. I starten er jeg ved at sætte gang i alle ideerne på en gang (det er så der, hvor behovet ekstra fridage bliver enormt stort). Heldigvis er jeg kommet dertil, at jeg ved, at ideerne gerne lige skal have et par modningsdage inde i baghjernen.

I den modningsfase er der heldigvis mange ideer som enten dør eller i hvert fald bliver sat hen på langtidsparkeringen. Men nogen enkelte bliver valgt ud, og ender med at bliver projekter jeg vil kaste mig over. I år er et af disse projekter mine to skråningerne som jeg har plantet til med krybende benved. Det er aldrig blevet som jeg ville have det. Her efter en del års venten, er en del af planterne stadig nogen små pjok. Så nu vil jeg have lavet det hele om. Jeg har selv lidt ideer, men synes godt jeg kan bruge nogen flere, så hvis nogen ligger inde med et godt forslag vil jeg gerne hører. Indtil videre er planen, at det hele skal rammes ind af lille tyk bølgehæk, klippet i lidt skæv facon.

Inde på selve skråningerne overvejer jeg at lave en hel masse forskudte niveau (naturligvis lavet med beton:-) Alternativ har jeg overvejet at lave forskellige linier ned over skråningerne (evt. slange lavet i beton:-)). Og så bruge forskellige former for beplantning (lavendel, prydgræs, frugt træer etc) Jeg selv stadig spændt på hvad det ender med:-)








I må alle have en god søndag med godt vejr

fredag den 23. marts 2012

betonkrukker

Efter at have været ude at rejse nogen dage, var det dejligt lige at få et par timer i det gode vejr. Specielt når jeg have sat en ny prøvestøbning af betonkrukker i gang inden jeg var taget afsted. Overfladen er inpireret af beton overfladerne i DR's koncerthus, og kaldes elefanthud.

søndag den 18. marts 2012

Det regner

På den ene side er det lidt træls, da jeg havde planlagt at hele dagen skulle bruges udenfor. På den anden side er det slet ikke skidt, for jeg nemlig at få plantet en ny blåregn, og den har jo godt af noget vand. Så det er næsten lige før at sådan en gang heldagsregn er skyld i en gang personlighedsspaltning.

Det hele startede ellers fint her til morgen. Min kone var ude at ride, og skulle bagefter til noget familiehalløj sammen med ungerne. Så hele dagen var afsat til udendørs aktiviter. Nå jeg fik ryddet op (næsten) efter at jeg har lavet ny belægning om bag huset. Bagefter gik turen til lossepladsen, hvor der i øvrigt allerede var mange mennesker.

Det er området bag  huset, som det tydeligt bemærkes, er oprydning en af mine spids kompetencer



Afvandingsrende med sten i overfladen. Egentlig var ideen tiltænkt min indkørsel, men jeg ville lige lave et forsøg først her bag ved huset, men det ser nu meget godt ud.





 Så videre op til havecenteret og finde en ny blåregn. Jeg havde overveje,t om jeg ville have en lyserød eller hvid blåregn (giver det mening?) Men dem de havde i de farver var nogen små pjok, så jeg endte med en blå. Glæder mig til der kommer gang i den.

fredag den 16. marts 2012

Nerd alert - beton støbning

Jeg har tidligere skrevet, at jeg ville lave indlæg omkring beton støbning, og flere har også spurgt til det, så nu skal det være. Men inden vil jeg lige lave lidt reklame, da jeg gerne sælger forskellige ting støbt i beton. Så hvis nogen af jer ikke selv har lyst til at kaste jer ud i betonstøbning, så skal i være velkomne til at sende mig en mail. Det er gælder både krukker, højbede, bænke, trappesten osv.









Så lige et forbehold: Jeg er på ingen måde ekspert i beton, hvad jeg ved kommer fra praktisk erfaring og hvad jeg ellers har læst mig frem til . Mange ting er blevet kasseret under vejs, enten fordi det lignede lort, eller fordi det simpelthen gik i stykker. Jeg frygter at der undervejs går nørd i mit skriveri og det bliver lidt tungt at læse, men så må i spise en mariekiks til at bløde det hele lidt op.






Al det her beton halløj startede for nogen år siden, da en af mine kollegaer fortalte, at han havde støbt en vindueskarm i beton. Umiddelbart var reaktion "hm, og hvad spændende er der ved det" (tydeligt at jeg arbejder en udviklingsafdeling med fokus på materialeteknologi, med den attitude :-)) Nå kort tid efter ville jeg nu alligevel selv prøve at støbe en bordplade til et grillbord jeg tidligere havde lavet. Det endte i ren kaos. Jeg havde ikke gjort mig nogen som helst forstillinger om, hvordan jeg skulle blande betonen, eller beregnet hvor meget jeg egentlig skulle bruge, eller gjort mig nogen overvejelser om hvor lang tid jeg skulle bruge. Så det endte med at jeg hverdags aften, godt over midnat stod og blandede beton i små 12liters spande. Mod al forventning kom der en brugbar bordplade ud af det.

Nu er jeg normalt rimlig positiv og optimistisk, så jeg tænkte, at med sådan en start kan det kun gå fremad. Så det næste stykke tid blev der lavet forskellige forsøg, og jeg fik også støbt nogen flere bordplader. Der var nogen som knækkede undervejs, men jeg skulle naturligvis også starte ud med nogen store banditter på 2x1meter. På det her tidpunkt, arbejdede jeg stadig kun med traditionel stål armeret beton. Ulempen med den type beton, er at man skal støbe med forholdsvis kraftig godstykkelse. Min erfaring minimum 5cm. Så en bordplade på 2x1meter ender på en vægt omkring 200kg. Jeg kastede mig også ud i at støbe en flok højbede til vores frugt afdeling i haven. Det var et kæmpe arbejde. Både mht. til at bygge formene, men også at få lavet armeringen så den kom med rundt i hjørnerne.

Jeg begyndt også at lave forsøg med forskellige former for indlæg i betonen (marmor, granit etc) samt at lave decideret terrazzo.

Her for cirka 1år siden begyndt jeg så at arbejde med fiberforstærket beton. Her kan man bruge både plastfibrer og glasfiber. Dog er ikke alle glasfiber typer brugbar, da de ikke er alkalieresistente, og våde beton er netop meget alkalisk (alkalisk = basisk = høj pH værdi => kan give ætsning af huden hvis man ikke passer på). Fordelen med fiberarmeret beton, er at man kan støbe med meget mindre godstykkelse, samt at risikoen for mikro revner er væsentlig mindre.


Det er sgu et langt indlæg, hvis der er stadig er nogen som hænger på, så må i være på direkte kaffedrop eller noget andet opkvikkende. Nu vil jeg forsøge at komme med noget lidt mere konkret for de af jer som gerne selv vil igang. At støbe krukker er noget mere kompliceret end at støbe flade ting såsom bordplader etc. For ved krukker skal man både have en yderfom, så giver den udvendige form (wow det var mit pædagoiske topmål :-) samt en kerne som giver plantehullet. Problemet er at betonen har en tendens til at svinde, og derved vil begynde at klemme fast på kernen. Hvor meget betonen svinder afhænger af hvor meget vand man har brugt. Jo mere vand, jo større svind. Men hvis man forsøger at lave en meget tør blanding, så er den svær at får ordentlig ud i formen, og der er stor risiko for lufthuller. Til at lave selve formen, kan man bruge mange forskellige plade typer. Men alt overflade på pladen vil blive en direkte afstøbning i betonen (det kan man så lege med) Jeg plejer at bruge støbekrydsfiner (krydsfiner med brun overflade) Pladerne må ikke være for tynde, for ellers buler de ud, eller sågar sprænger, når trykket stiger efterhånden som beton fyldes. Kernen kan man med fordel lave konisk, så den er nemmere at få ud.
Men kan smører overfladerne med et slipmiddel. Man kan godt bruge almindelig madolie, men min erfaring er at det giver lidt flere bobler i overfladen, end hvis man bruger en rigtig slipmiddel beregnet til beton. Godstykkelsen på mine krukker er 2cm på det tyndeste sted. For at lave en beton, som jeg kan arbejde med, men som ikke indeholder for megen vand, bruger jeg det som hedder et plastificeringsmiddel. Det er simpelthen en tilsætning, som gør beton mere plastisk (formbar) uden at der skal tilsættes store mængder vand. Plastfiberne kan være lidt svære at få fat på, men de kan købes hos mig. min betonblanding er:

3dele grus/sand
1del cement
Vand (½liter vand per 1kg cement)
Plasfiber (cirka 3gr. per 1kg cement)
Plastificeringsmiddel

NYT marts 2013:
Det er nu muligt at købe plastfiber og farvepigmenter hos mig. Send mig en mail hvis du er interesseret

Det lyder meget kompliceret, måske også mere end det er når man først kommer igang. Jeg vil sige at til de første forsøg kan man godt undværer plastificeringsmiddel, og så blot lave en mere våd beton blanding. Det giver blot lidt mere svind som man skal huske at tage med i sine overvejelser.

Når skidtet er smasket i formen og man ha viberet det, skal det dækkes af med plast så det ikke tørre ud. Afhængig af temperaturen under hærdning, kan man afforme efter 48/72 timer (men pas på, beton er stadig "grøn" på det her tidspunkt, og ikke ikke færdig hærdet)


Bagefter kan man så faktisk slibe og polere sin beton, så det bliver mega blankt. Men det orker jeg ikke at skrive om lige nu.

Til dem kom hele vejen igennem indlægget: Sejt!

Håber at ikke alle er blevet skræmt væk, og hvis i spørhsmål, så bare sig til, så skal jeg se om jeg kan finde et godt svar (og ellers fortæller jeg bare en røverhistorie :-)

mandag den 12. marts 2012

Bænken

Og det er ikke filmen af samme navn jeg tænker på. Sidste år lavede jeg to nye bænke i beton. Så nu er det altid muligt at finde den rigtige placering hvis der skal spises is, drikkes kaffe, eller bare funderes over livet stor spørgsmål (hvad skal vi have at spise til aften:-)

Er lidt tilbage i stenalderen :-)

Beton bænk med små røde fisk og søstjerne (og et udsplattet bær af en art, sikkert nede fra den forbandede slåen busk)

Den "klassiske" beton bænk, kombination af beton ,marmor og træ

lørdag den 10. marts 2012

På pladserne, parat, Start

Og så er det ellers dømt forår! I går blev jeg overmandet at trangen til en fridag, en af de berømte "solen-skinner-og-det-blæser-jeg-skal-holder-fri-idag fridage" Det med blæsten skyldes at jeg også kite surfer en del, men det er helt anden historie. Nå efter at ungerne var sent afsted i skole og børnehave nærmest fløj jeg ud i haven (må have lignet Karlson på taget når han kommer flyvende). Der skulle følges op på et projekt som faktisk startede for 2år siden. En skråning tilplantet med slåen buske. Jeg kan sagtens følge hvorledes prinsen må have følt, da han skulle op til slottet hvor tornrose lå og fes den af. Men ud over de her forbandet slåen buske, så var det hele også ved at blive sat til i brændnælder. Godt nok har jeg i andre sammenhænge argumenteret for, at brændnælder er økologiske doping for cykelrytter (en ordentlig håndfuld frisk blade ned i cykelbuskerne, og blodet omløbet stiger 200%) Men at have skidtet lige op til, og faktisk på vej ind i min have, der sætter jeg nu grænsen.

Så en sommerdag, da brændnællerne var blevet rigtig store, og slåenbuske var fuldstændig umulige at komme igennem, gik jeg til angreb. Det blev en kort kamp, før end jeg med blodet sprøjterne ud fra både arme og ben, og en svidende fornemmelse over hele kroppen, måtte give op. Jeg lagde mig herefter på lur et par måneder til det var blevet vinter, og det var blevet lidt nemmere at snige sig ind på fjenden. I første omgang ville jeg angribe brændnælderne manuelt. Et hurtig angreb på deres rødder, skulle sætte dem ud af spil. Men det viste sig nu hurtigt at der var brændnælde rødder overalt, og i minimum 3meters dybde. Så selv om jeg normalt ikke anvender sprøjtegift, var der ingen anden mulighed end at vente på foråret og nogen nye friske brændnælde skud, og så give dem en gang gift.

Slåenbuske blev skåret rimlig hårdt ned (jeg anede ikke om de kunne tåle det). Det viste sig, at de faktisk var ret pjattede med sådan en klipning (buskenes svar på en tur til gun-britt zeller:-) Så igen den her vinter har jeg været ude og skærer i dem, den her gang endnu kraftigere, og de er stadig helt pjattet med det. Nu er der ryddet op på skråningen, hvor jeg bare vil så en gang græs, og så ellers lave en art formklippet slåen buske halløj. Fandt lige et gammelt billede af selv samme skråning taget lige da byggeriet var gået igang.


Det var slet ikke menningen at den her "kampen på skråningen" historie skulle have fyldt så meget. Jeg ville faktisk fortælle om det nye v(r)oldgravsprojekt, men det bliver så først en anden dag. Håber at alle nyder det gode vejr, og er godt på vej ud i haverne

tirsdag den 6. marts 2012

Rå dej

er en fantastisk opfindelse der findes. Ikke at rå dej fra en skål smager godt, ej heller at det er finere fransk madlavning. Men når en klat rå dej bliver snoet om en pind, og brændt middelhårdt evt på kanten til decideret forkullet, og så stadig rå, blød og smattet indeni, så sker der mirakler :-) Jeg tænker naturligvis på snobrød. I starten brugt vi grillen til at lave bål, men det føles bare ikke helt rigtig at bage snobrød på en weber grill.

Skumfiduser bliver også meget bedre end på weber grillen. Specielt de nye kæmpestore skumfiduser er fantastisk. Hvis man først kører en gang snobrød, og så afslutter kæmpe skumfiduser, så er man nærmest lykkelig (og har et lettere oppustet fornemmelse i maven resten af dagen) Buksen rundt om pladsen er en spirea betulifolia, som netop ikke bliver så stor, og som er rigtig flot når den blomstre.


I starten var der ikke siddepladser. Men jeg såede nogen specielle beton frø, og pludselig en dag var der seks beton paddehatte. I starten var de alle med træsæder. Men jeg havde prøvet det her "fantastisk" varme modificeret træ, som dog efter min menning, egner sig bedst til optændingsbrænde. Nu er de fem med beton sæder, i forskellige design. Den sjette skal jeg lige have lavet en dag.
Sort / hvid / grå terrazzo sæde

lørdag den 3. marts 2012

Så er sæsonen startet....


Det synes i hvert fald den eller de muldvarper som har udvalgt vores have som byggeplads. Efter en mindre vinterferie mens det var frostvejr (de ved sgu godt at vinterbyggeri kan være besværligt), så er de tilbage på byggepladsen. Men det må jo betyder at der er masser af regnorm i jorden, og så kan det ikke være helt skidt. Samtidig er det vel egentlig en form for luftning af plænen i dybden :-)


Jeg syntes vejret var så godt idag, at jeg lige ville tage et par billeder. Men det kan godt være at solen skinner, og jeg tænker på, at pigerne snart skal finde sommerkjolerne frem. Men der er nu stadig store del af haven som stadig er lidt vintergrå. Men hvis man lige kikker efter, så er en del løgplanterne på vej gennem jorden. Stenurterne lyser allerede og skyder med fuld drøn.

Men fra i morgen er det ikke kun muldvarperne som er igang. Efter at have leget malermester klat det sidste stykke tid, er det på tide at komme igang udenfor. Naboerne trænger også til at bliver vækket af deres vinterhi. Og hvad er bedre at vågne til, end lyden af top motiveret pladevibrator, som der springer afsted ligsom når køerne skal på græs. Jeg har et område bag huset, som jeg bruger til beton støbning og brændeskur. Desværre er rengøring ikke en af mine største interesser, så belægningen ser ikke så godt ud mere. Samtidig har jeg noget forsøgs halløj, som jeg bare gerne vil i gang med, så imorgen går det løs med at ligge det om. Men et billed af belægning som den ser ud nu, var alligevel for grim, så jeg snuppede i stedet et billed af brændskuret (det er de gamle stenkasser, som nu er blevet gavle).

I lang tid levede vi af kærlighedens frugter (bla. bla. og jeg skal vist snart til at skrive plader romantiske kærlighedsromaner om doktor ditlev og den unge sygeplejske, som altid skal tage diktat efter arbejdstid) Men der manglede noget (vi havde dog undervejs suppleret med et æble og pæretræ), og jeg havde fået en god ide. Nemlig jordbær i højbede. Så igen måtte en del af græsplænen finde sig at blive gravet op (måske jeg skulle have hyret et sjak muldvarper:-)Egentlig var det ideen om at støbe højbede som startede projektet, resten fulgte med hen ad vejen.

Nu er haven som sagt stadig lidt vintergrå, men det som man kan se under træerne, er faktisk formklippet timian (jeg er pjattet med formklip) Håbet er at de små buksbom stiklinger med tiden skal blive til store formklip af forskellig facon.

Om et par måneder er det her en massiv grøn væg, forhåbentlig med en masse blå blomster