fredag den 17. august 2012

Påskeøen i Vrold

Halløj,

Der er dømt ren stenalder her i vrold for tiden. Som nogen måske kan fornemme, har jeg stadig ferie, og ungerne er startet i skole, så det giver lidt tid til forskellige projekter. Men inden jeg springer ud i stenhugger delen, er der lige lidt blåregn opdatering.

Vores blåregn på den gamle pergola, er på vej med det andet hold blomster i år, og det ser ud til at der er rigtig mange på vej.  Det er altså en plante som sparker r.. når den først er kommet igang.
Hele væggen er tæt tilvokset, og den er godt på vej ind over taget i pergolaen, så der er dejlig skygge når jeg ligger og tænker dybe, kreative eller fornuftige (det sker faktisk, men der kan være langt  i mellem) tanker i hængekøjen
Nå men som antydet, så er der også sket noget på stenhugger fronten. Efter at have starte lidt i det små mht. sten størrelserne, var det på tide at rykke op i næste kategori. Jeg gik og rodede lidt ud i sten bunken (som enhver villa ejer naturligvis har liggende :-) Pludselig var det som om, at tiden ikke bare stod stille, men nærmest gik baglæns, alt blev stille, et kraftigt hvidt lys strålede ned på stenen. En dyb stemme sagde "Jeg er stenen Dum-Dum" Ok måske lidt overdrevet. Men jeg fandt en sten, som jeg straks viste skulle være mit næste projekt. Nu vil det så være oplagt, med et billed af den pågældende sten inden jeg kastede mig over den, men det glippede i farten.


 Men jeg kastede mig simpelthen ud i en figur ala dem fra Påskeøen. Her ses ansigtet efter den sidste grov slibing. Det snyder temmelig meget med farverne, da sten er er våd










Jeg viste fra starten at det skulle være en stok hammeret overflade (grov struktur), med kun en lille smule højglans polering. Ved at vælge den grove overflade, er der et flot farve skifte om stenen er våd eller tør. Kun toppen er poleret.
Den eneste som ikke er helt optimalt er hans øjne, men der finder jeg lige på noget. Jeg skal også lige have lavet bagsiden færdig, og så ryger han ud i haven og holder øje med tingenes tilstand.

 Næste stenhugger projekt bliver nok en af de store granit blokke. Det er nogen små frække banditter på cirka 350kg per styk. Min kone mente i øvrigt, at hvis det alligevel er for stor en opgave, så kan jeg bare hakke dem om til granit skærver, NOT.

Håber at alle nyder det gode vejr.

mvh
Lars

torsdag den 16. august 2012

regnvejr og rendesten

Halløj,

Fantastisk at der lige i dag kommer lidt regn. Så kan jeg nemlig ekstra meget nyde at jeg har fået smidt mine nye (som ikke længere er helt sprit nye :-) rendesten i indkørelsen.
Jeg snuppede dog den lette løsning, som ikke krævede omlægning af resten af indkørelsen:-)
Det giver en flot farvekontrast til den grå og mørkegrå beton, som er i resten af indkørelsen.



Den anden dag var jeg ude at hente granit blokke til en seriøs gang stenhugning. Håber at evnerne rækker lige så langt som ideerne :-)


mvh
Lars


søndag den 12. august 2012

svampeangreb

Halløj,

Ja så har jeg fået svamp i haven. Men den her slags er nok at fortrække, end så mange andre mulige typer :-)


Næste sten står allerede klar :-)

mvh
Lars

torsdag den 9. august 2012

stenbruddet i vrold

Halløj,

Ikke at jeg på nogen måde interessere mig for slægtsforskning, men hvis jeg en gang skulle kaste mig ud det, så er jeg sikker på at Jens Vejmand, vil være at finde deri. Der er i hvert fald godt gang i forskellige stenprojekter herhjemme.

Endnu en gang har jeg haft gang i et betonbænk projekt. Selve designet er set før, men jeg synes nu den er blevet ret flot, så derfor skal den lige vises frem :-) Den er til et hold gode venner som har gang i et kæmpe stort haveprojekt.

Bagved står min dårlige samvittighed. Nemlig rendestene til min indkørelse. Jeg har ikke rigtig haft motivationen til at gå igang med det projekt, men forhåbentlig bliver det en gang i løbet af efteråret.













Men det er ikke det eneste stenflip for tiden. Som tidligere skrevet har eg kastet mig over stenhugning. Jeg har egentlig et lidt ambivalent forhold til det med stenhugning. Ikke for at genere nogen, men jeg ser det lidt som en pensionist hobby. Men på den anden side, så synes jeg nu, det er ret skægt. At det så involvere både vinkelsliber og en forholdsvis stor hammer, gør det ikke mindre interessant :-) Jeg er gået i gang med at lave en svamp. Min kone mener dog, at lige præcis en svamp er sidste stop inden havenisserne gør deres indtog. Hun har derimod, naturligvis indirekte, fortalt at hun gerne vil have nogen store granit ugler, så det bliver nok næste stenhugger projekt


Men det nye stenhugger flip passer i øvrigt perfekt med det kommende stenbedsprojekt på mine to skråning. Den eneste undskyldning, for at jeg endnu har kaste mig igang med det, er at jeg har at par flotte solsikker på den ene skråning, og de skal først være afblomsteret.













Desværre glemt jeg at fange min flotte mørke valmuer inden de smed blomsterne. Der er dog en enkelt tilbage, men frøtønderne (jeg ved ikke hvad de hedder :-) er nu også meget flotte

Ellers er jeg igang med årets sidste studning af alle mine forklippet thuja'er (16stk)


Mvh

Lars