fredag den 16. marts 2012

Nerd alert - beton støbning

Jeg har tidligere skrevet, at jeg ville lave indlæg omkring beton støbning, og flere har også spurgt til det, så nu skal det være. Men inden vil jeg lige lave lidt reklame, da jeg gerne sælger forskellige ting støbt i beton. Så hvis nogen af jer ikke selv har lyst til at kaste jer ud i betonstøbning, så skal i være velkomne til at sende mig en mail. Det er gælder både krukker, højbede, bænke, trappesten osv.









Så lige et forbehold: Jeg er på ingen måde ekspert i beton, hvad jeg ved kommer fra praktisk erfaring og hvad jeg ellers har læst mig frem til . Mange ting er blevet kasseret under vejs, enten fordi det lignede lort, eller fordi det simpelthen gik i stykker. Jeg frygter at der undervejs går nørd i mit skriveri og det bliver lidt tungt at læse, men så må i spise en mariekiks til at bløde det hele lidt op.






Al det her beton halløj startede for nogen år siden, da en af mine kollegaer fortalte, at han havde støbt en vindueskarm i beton. Umiddelbart var reaktion "hm, og hvad spændende er der ved det" (tydeligt at jeg arbejder en udviklingsafdeling med fokus på materialeteknologi, med den attitude :-)) Nå kort tid efter ville jeg nu alligevel selv prøve at støbe en bordplade til et grillbord jeg tidligere havde lavet. Det endte i ren kaos. Jeg havde ikke gjort mig nogen som helst forstillinger om, hvordan jeg skulle blande betonen, eller beregnet hvor meget jeg egentlig skulle bruge, eller gjort mig nogen overvejelser om hvor lang tid jeg skulle bruge. Så det endte med at jeg hverdags aften, godt over midnat stod og blandede beton i små 12liters spande. Mod al forventning kom der en brugbar bordplade ud af det.

Nu er jeg normalt rimlig positiv og optimistisk, så jeg tænkte, at med sådan en start kan det kun gå fremad. Så det næste stykke tid blev der lavet forskellige forsøg, og jeg fik også støbt nogen flere bordplader. Der var nogen som knækkede undervejs, men jeg skulle naturligvis også starte ud med nogen store banditter på 2x1meter. På det her tidpunkt, arbejdede jeg stadig kun med traditionel stål armeret beton. Ulempen med den type beton, er at man skal støbe med forholdsvis kraftig godstykkelse. Min erfaring minimum 5cm. Så en bordplade på 2x1meter ender på en vægt omkring 200kg. Jeg kastede mig også ud i at støbe en flok højbede til vores frugt afdeling i haven. Det var et kæmpe arbejde. Både mht. til at bygge formene, men også at få lavet armeringen så den kom med rundt i hjørnerne.

Jeg begyndt også at lave forsøg med forskellige former for indlæg i betonen (marmor, granit etc) samt at lave decideret terrazzo.

Her for cirka 1år siden begyndt jeg så at arbejde med fiberforstærket beton. Her kan man bruge både plastfibrer og glasfiber. Dog er ikke alle glasfiber typer brugbar, da de ikke er alkalieresistente, og våde beton er netop meget alkalisk (alkalisk = basisk = høj pH værdi => kan give ætsning af huden hvis man ikke passer på). Fordelen med fiberarmeret beton, er at man kan støbe med meget mindre godstykkelse, samt at risikoen for mikro revner er væsentlig mindre.


Det er sgu et langt indlæg, hvis der er stadig er nogen som hænger på, så må i være på direkte kaffedrop eller noget andet opkvikkende. Nu vil jeg forsøge at komme med noget lidt mere konkret for de af jer som gerne selv vil igang. At støbe krukker er noget mere kompliceret end at støbe flade ting såsom bordplader etc. For ved krukker skal man både have en yderfom, så giver den udvendige form (wow det var mit pædagoiske topmål :-) samt en kerne som giver plantehullet. Problemet er at betonen har en tendens til at svinde, og derved vil begynde at klemme fast på kernen. Hvor meget betonen svinder afhænger af hvor meget vand man har brugt. Jo mere vand, jo større svind. Men hvis man forsøger at lave en meget tør blanding, så er den svær at får ordentlig ud i formen, og der er stor risiko for lufthuller. Til at lave selve formen, kan man bruge mange forskellige plade typer. Men alt overflade på pladen vil blive en direkte afstøbning i betonen (det kan man så lege med) Jeg plejer at bruge støbekrydsfiner (krydsfiner med brun overflade) Pladerne må ikke være for tynde, for ellers buler de ud, eller sågar sprænger, når trykket stiger efterhånden som beton fyldes. Kernen kan man med fordel lave konisk, så den er nemmere at få ud.
Men kan smører overfladerne med et slipmiddel. Man kan godt bruge almindelig madolie, men min erfaring er at det giver lidt flere bobler i overfladen, end hvis man bruger en rigtig slipmiddel beregnet til beton. Godstykkelsen på mine krukker er 2cm på det tyndeste sted. For at lave en beton, som jeg kan arbejde med, men som ikke indeholder for megen vand, bruger jeg det som hedder et plastificeringsmiddel. Det er simpelthen en tilsætning, som gør beton mere plastisk (formbar) uden at der skal tilsættes store mængder vand. Plastfiberne kan være lidt svære at få fat på, men de kan købes hos mig. min betonblanding er:

3dele grus/sand
1del cement
Vand (½liter vand per 1kg cement)
Plasfiber (cirka 3gr. per 1kg cement)
Plastificeringsmiddel

NYT marts 2013:
Det er nu muligt at købe plastfiber og farvepigmenter hos mig. Send mig en mail hvis du er interesseret

Det lyder meget kompliceret, måske også mere end det er når man først kommer igang. Jeg vil sige at til de første forsøg kan man godt undværer plastificeringsmiddel, og så blot lave en mere våd beton blanding. Det giver blot lidt mere svind som man skal huske at tage med i sine overvejelser.

Når skidtet er smasket i formen og man ha viberet det, skal det dækkes af med plast så det ikke tørre ud. Afhængig af temperaturen under hærdning, kan man afforme efter 48/72 timer (men pas på, beton er stadig "grøn" på det her tidspunkt, og ikke ikke færdig hærdet)


Bagefter kan man så faktisk slibe og polere sin beton, så det bliver mega blankt. Men det orker jeg ikke at skrive om lige nu.

Til dem kom hele vejen igennem indlægget: Sejt!

Håber at ikke alle er blevet skræmt væk, og hvis i spørhsmål, så bare sig til, så skal jeg se om jeg kan finde et godt svar (og ellers fortæller jeg bare en røverhistorie :-)

26 kommentarer:

  1. Jeg er hermed en sej kvinde.

    Kunne godt finde på at gøre forsøget en dag.

    SvarSlet
  2. Ditto! Jeg synes faktisk, det var spændende at læse. Respekt for folk, der prøver noget af og hen af vejen bliver klogere :). Jeg tror ikke, jeg kunne finde på store projekter som bordplader og blomsterkummer. Men nu har jeg opskriften på en betonblanding, skulle jeg føle trang til mindre projekter.

    SvarSlet
  3. Man kan da kun sige du har sat dig ind i sagen. Måske ved prøve dig frem. Sejt gået.
    Jeg har sådan et mærkeligt "forhold" til beton, ved ikke rigtigt om jeg kan lide eller ej?? Men jeg tager hatten af for dem (dig) der gider prøve det af. For det er ski et stort arbejde.
    Forårs hilsner fra Marianne.

    SvarSlet
  4. Spændende læsning (jeg kan godt lide at få detaljer, så bliver det mere overskueligt for mig) og det giver da helt lyst til selv at prøve. Men har vist lige et par andre projekter, som skal gøres færdige.

    SvarSlet
  5. hej lars tak for en fantastisk god og underholdende læsning.. tror jeg vil prøve at støbe en grill...måske i flere omgange..;o)mon man kan det ??? der sker jo ikke noget ved at prøve..starter dog med et par mindre forsøg først... ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla,

      Hvis du mener selve grillen, hvor kullene ligger, så tror jeg ikke det er god ide. Jeg mener ikke almindelg beton kan klarer de højere temperaturer og derfor vil revne. Men der findes noget special halløj, ligesom der findes special sten til stenovne, men jeg ved ikke hvad det hedder.

      mvh
      Lars

      Slet
    2. tusind tak lars... prøver en anden løsning. men må prøve at støbe beton endag ;o) ulla

      Slet
    3. super spændene læsning..jeg har købt nogen madonna,er støbt i beton,og kunne rigtig godt tænke mig at prøve selv,men har nu i lang tid søgt på nettet efter forme til dette og lign.men kan ingen finde..hvor finder man forme til figure henne??vhlail

      Slet
  6. Hvor lyder det spændende og hvor er dine krukker flotte... Det kunne jeg godt tænke mig at prøve en dag...

    Mange hilsner
    Stinne

    SvarSlet
  7. Hej. Jeg vil gerne lave nogle "klodser" til at sidde på rundt om et bålsted. Ca 30x30x30 men tænker at de bliver noget tunge hvis jeg bare fylder formen op med betonmasse. Kan jeg evt lave bunden. Isætte en flamingoklods der måler 20x20x20 og fylde beton udenom tror du? Og kan man støbe i en flamingokasse eller plastkasse

    SvarSlet
  8. Hej Marie,
    En massiv blok 30x30x30cm ender på cirka 55kg. Hvis du bruger en flamingo kerne på 20x20x20cm så ryger de ned på cirka 40kg. Det er lidt mere bøvlet at arbejde med flamingo kerner, men det kan godt lade sig gøre. Du kan godt bruge flamingo som støbeform, men det skal være nogen kraftige plader for at de kan holde til trykket fra den våde beton. En plastkasse kan bruges afhængig af dens stabilitet / styrke, men det afhænger også om det er en firkantet eller rund form. Umiddelbart vil jeg lave en rigtig form af plader. Hvis du vil have et tilbud på sådan nogen klodser, så bare send mig en mail.

    Mvh
    Lars

    SvarSlet
  9. Tak for svar. Jeg tror jeg PRØVER med en tykvægget flamingokasse og ser hvad det bliver til. Ellers skriver jeg igen. Faldt over en anden betonstøber der havde blandet en masse avispapir i massen i stedet for sand for at gøre materialet lettere. Tror du det er noget der holdet? Med venlig hilsen Marie

    SvarSlet
  10. Hov. Lige en ting til. Hvor længe skal sådan en klods hærde. Er det de berømte 4 uger?

    SvarSlet
  11. Hej Marie,
    Jeg kender ideen med at bruge opløst papir istedet for sand, og har også prøvet det ganske lidt. Efter min menning er det temmelig meget papir man skal bløde op, og jeg var ikke rigtig pjattet med det. Om det holder er jeg lidt tvivlende omkring, papir er jo et organisk materiale, hvilket ikke er tilfældet med sand, men jeg ved det ikke.

    Vedr. hærdning, så behøver den ikke stå 4uger i formen. Et par dage, så kan du godt pille den ud, evt. pakke den ind i plast et par dage mere, og så skal det nok give et godt resultat. Men det er skrøblig den første uges tid.

    mvh
    Lars

    SvarSlet
  12. Du ved bare alt :-) mange tak for hjælpen

    SvarSlet
  13. Hej Marie,
    Har du fået mere erfaring i at støbe terrazzogulv og slibe det? Jeg overvejer at prøve det... men flere (murere) jeg har talt med fraråder at man prøver selv....
    Mvh. Didde

    SvarSlet
  14. Hej Lars, blander du plactifiseringsmiddel i efter lige dele vand og plasticfiseringsmiddel?

    Løber nemlig hurtigt op da f.eks. Dana lims Betonklæber 661 5kg koster kr. 397 - hvilket vel rækker til enkelt krukke?

    Mvh
    Tim

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tim,

      Jeg har ikke prøvet klæberen fra Danalim, så det kan jeg desværre ikke hjælpe med. Men jeg er ved at gå lidt væk fra plastificeringsmiddel igen. Umiddelbart ville jeg prøve uden.

      mvh
      Lars

      Slet
  15. Hej igen, det vil jeg prøve, når ellers vejret bliver til det :)

    SvarSlet
  16. Hej Lars!
    Jeg faldt tilfældigvis over din side i endnu et af mine utallige forsøg på at finde informationer vedr. en ide jeg har fået. Jeg vil gerne støbe et sidemøbel som ikke må veje for meget og godstykkelsen må ikke være mere end 15/20mm og det skal være uden armeringsjern. Jeg ved at der findes UHPC/UHPFRC produkter man kan bruge, men jeg har bare ikke kunne finde nogle her hjemme. Jeg har fundet en stol ved navn ”8.0 Concrete Chair” hvor de bruger et sådan produkt (Ductal) fra LaFarge, men det kan man selvfølgelig ikke købe her i Danmark. Jeg har haft kontakt til Portland, ITW Densit, HiCON og DTU, men ingen har kunnet vejlede om et tilsvarende produkt. Måske du har kendskab til en fibrebeton, UHPC/UHPFRC eller et andet produkt som kunne bruges.
    Se evt. ”8.0 Concrete Chair” her: http://minimalissimo.com/2009/11/8-0-concrete-chair/
    Mvh.
    René Bach

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rene,

      Fed stol - spændende projekt :-) Jeg har selv tidligere været ude at lede efter de typer beton du nævner, men desværre uden det store held. Dog har jeg for nyligt fundet firmaet contec (www.contec-aps.com) som laver HPC beton, men jeg har ikke selv haft fat i dem, da jeg p.t. ikke laver så meget i beton.

      Men prøv at tage fat i dem og hør om de kan hjælpe

      mvh
      Lars

      Slet
  17. Hej

    Er også en af de seje der kom igennem ;) Nok fordi jeg synes det var spændende og lærerigt...jeg er helt ny i betonverden...har kun støbt 2 gange, men er godt nok blevet helt bidt af det :) Så din side er hermed gemt under farvoriter så jeg kan hente lidt info engang i mellem ;)

    SvarSlet
  18. Hej

    Er også en af de seje der kom igennem ;) Nok fordi jeg synes det var spændende og lærerigt...jeg er helt ny i betonverden...har kun støbt 2 gange, men er godt nok blevet helt bidt af det :) Så din side er hermed gemt under farvoriter så jeg kan hente lidt info engang i mellem ;)

    SvarSlet
  19. Hej,

    Jeg har et kældergulv som jeg gerne vil have poleret helt blankt. Det er nystøbt med færdigbeton fra Unicon S25.
    Min far er gulvsliber, dog af trægulve. Han har mod på at hjælpe mig så mit spørgsmål er: Hvilken maskine vil du tro kan polere gulvet? Jeg kan se at Del-pin har en Dianova - HTC - er det en sådan som kan polere helt blankt.
    Jeg forestiller mig at lægge en gang klar epoxy på til sidst således gulvet kan vaskes uden at suge 10 liter vand på notime :-)
    Håber på din hjælp - på forhånd tak.
    Laila

    SvarSlet
  20. Hej Lars, Godt indlæg
    Jeg går og leger med tanken om at lave en bordplade i fiberbeton der er 150 x 60 x 3-4 cm den skal fæstnes i de smalle ender, tror du det kan holde og hvad kommer den evt. til at veje?
    mvh
    Kenneth

    SvarSlet
  21. Hej Lars imponerende arbejde du har lavet. jeg har selv lavet er par krukker i beton men har hver gang et værre bøvl med at fjerne inderformen og sommetider går betonen i stykker. kunne godt tænke mig at vide hvordan du bærer dig ad. altså er inderformen også af krydsfiner eller laver du en stor flamingoblok som du fjerner eller hvordan. kan du anbefale et rigtig godt slipmiddel.
    mvh
    sven

    SvarSlet