Inden jeg gik i gang med at bygge stensætningerne, havde jeg allerede en del erfaring med natursten. I hvert fald har jeg smidt en hel masse sten i vandet når jeg har været ved stranden. Min erfaring med betonsten, var noget mere ujævn. Godt nok havde jeg i mit først job som ingeniør arbejdet med maskiner og støbeforme til betonsten, men jeg havde aldrig reelt arbejdet med skidtet. Nå hva' dælen skal det læres, så kan man jo lige så godt starte stort. I øvrigt virker 300kvm terrasse, indkørelse etc. ikke som noget særligt når man sidder ogtegner det på computeren. Min datter mente nu at det store kombinerede sandkasse/jordbunke/ukrudt område var ganske sjovt
Men 300kvm grå herregårdsten blev bestilt. En dag kom der en stor lastbil op til huset (og chaufføren var dælme god til at bakke) Det som på computeren lignede en eftermiddags arbejde (ok så måske en lang eftermiddag), blev pludselig langt mere realistisk. Men som sagt, var min viden omkring håndtering af belægningssten meget begrænset. Så defor blev svigerfar hidkaldt igen, til at tage sig af afretningsdelen og alle de her snor som skulle spændes ud. I mens hjalp min egen far og Anita (det er prinsessen) med kører sten til. Jeg endte endnu en gang på alle fire, og plantede stenene.
Men av hvor er betonsten nogen lumske banditter. Jeg havde naturligvis den holdning at arbejdshandsker er noget fis. Men i løbet af kort tid lærte jeg at huden på fingerspidserne bare forsvinder, og det faktisk svider ret meget. Ynk Ynk. Men ikke nok med at kontorfingerne havde det hårdt. De små kontorhåndled kunne heller ikke rigti klare mosten. Det forbandede med sådan en herregårdssten er, at den kun vejer cirka 3,5kg, og ikke er breddere end at man kan tage og lægge den med en hånd. Men når håndleddet har lavet den her bevægelse cirka 10.000gange (ja ja jeg ved godt at et drenge håndled også laver en type bevægelse mange gange:-) , så begynder det at gøre ondt. Så et godt råd, bruge begge hænder til at holde stenene.
Alle sten blev dog lagt uden at kroppen faldt fuldstændig fra hinanden, og alle var glade, eller.... I vores iver havde vi valgt at lave det meste af vores terrasse anlæg med en masse bløde kurver. Så selv om alle de hele sten var lagt, mangler der stadig en helvedes masse skærearbejde. De stakkels naboer, som først havde døjet med larmen fra en pladevibrator. De måtte nu vænne sig til lyden af vinkelsliber som i timervis skære betonsten. Det var mange sten der skulle skæres, og alle skulle måles/mærkes enkeltvis. Men i løbet af efteråret var det hele færdigt. Billedet her viser den samme forhave som hvor stene blev læsset af (der var også lige kommet en brændstabel, som jeg mente skulle se sådan ud) Selve den store terrasse som den så ud den gang, har jeg ikke nogen billeder af, men den kommer i spil i et kommende indlæg.
Nu vil den kvikke læser sikkert tænke, at nu var jeg afskrækket mht. til både stensætninger og betonsten, men nej, det her var kun starten.
Hej Lars, Er det en brændestabel, du har i baggrunden? Hva' med et nærbillede? Det ligner et smukt bygningsværk.
SvarSletAnne Marie
Hej Anne Marie,
SvarSletJa det er brændestabel, som du kan se. Men den findes ikke mere, og jeg tror ikke jeg har flere billeder af den, men tjekker det lige.
Flot arbejde I har lavet, resultatet er perfekt. Men ja brændestakken løb også med lidt opmærksomhed fra min side.
SvarSletGod søndag.