Sådan er det med is om sommeren (og ærlig talt også om vinteren), pølser på grillen, og i mit tilfælde også antallet af pergola i haven. Egentlig var drømmen en tilbygning på huset. Men den er stadig kun på tegnebrættet (og om den nogensinde kommer videre, er et af livets helt store spørgsmål:-) Den først pergola var en succes, både mht. byggeprocessen og planternes trivsel. Som i filmens verden, skal en succesfuld etter altid følges op med en endnu større toer. Så jeg fik kastet mig i den obligatoriske spiderman dragt, og så blev der ellers kravlet og bygget for fuld drøn. Selve byggeprocessen gik rimlig smertefrit, men har sikkert givet anledning til megen underholdning hos naboer og genboer.
Sammenligningen med filmens verden er dog ikke helt skæv, for oftes er toeren, ikke helt super. Sådan er det også gået med beplantningen på denne pergola. Der købt og plantet rigtig mange forskellige clematis'er (de fleste i montana serien) og alle bortset fra en, er døde igen. Men når foråret er kommet lidt mere i gang, bliver der plantet en blåregn, den tror jeg på, nok skal tage fat (og lidt forskellige stor blomsternende clematis'er).
Et problem har vi dog stadig med vores terrasse på denne side af huset, det blæser næsten altid deroppe. Mens jeg stadig var i "alt-skal-bygges-i-træ-alderen" lavede jeg store stenkasser (gabioner). Håbet var at de kunne skærme for vinden. Men de var bare store og stod i vejen, så nu er en del af et brændeskur. Det var i samme periode at der blev produceret plantekasse i store stil. Vi havde dem overalt.
Men som tidligere set i historien, så udvikler mennesket sig, og det samme skete for mig. Først var jeg igennem stenalderen, så kom træalderen, og nu er det betonalderen jeg er kommet til. Der kommer senere et indlæg, som kun handler om beton. Faktisk tror jeg ikke et indlæg er nok. Men lige nu vil jeg kun fortælle om projekt "fæstningsværket i Vrold". Ikke nok med at vi har en høj borgmur op mod terrassen og huset. I efteråret 2010 besluttede vi, at vi også ville plante en hæk på toppen, i håbet om at de kan dæmpe lidt for vinden deroppe.
Valget blev en bøgehække, som ikke skal være højere end cirka 60cm, men tilgengæld lige så bred, altså en lille og tyk bandit (inspireret af min egen kropsform :-) For at det ikke skulle blive for ensformigt, kunne jeg da lige støbe nogen betonkrukker. På det tidspunkt i min betonalder, var jeg endnu ikke kommet til fiberbeton. Så der blev støbt en røvfuld betonkrukker i traditionel stålarmeret beton (de er tunge!!)
Sådan er det med is om sommeren (og ærlig talt også om vinteren), pølser på grillen, og i mit tilfælde også antallet af pergola i haven. Egentlig var drømmen en tilbygning på huset. Men den er stadig kun på tegnebrættet (og om den nogensinde kommer videre, er et af livets helt store spørgsmål:-) Den først pergola var en succes, både mht. byggeprocessen og planternes trivsel. Som i filmens verden, skal en succesfuld etter altid følges op med en endnu større toer. Så jeg fik kastet mig i den obligatoriske spiderman dragt, og så blev der ellers kravlet og bygget for fuld drøn. Selve byggeprocessen gik rimlig smertefrit, men har sikkert givet anledning til megen underholdning hos naboer og genboer. 
Sammenligningen med filmens verden er dog ikke helt skæv, for oftes er toeren, ikke helt super. Sådan er det også gået med beplantningen på denne pergola. Der købt og plantet rigtig mange forskellige clematis'er (de fleste i montana serien) og alle bortset fra en, er døde igen. Men når foråret er kommet lidt mere i gang, bliver der plantet en blåregn, den tror jeg på, nok skal tage fat (og lidt forskellige stor blomsternende clematis'er). 
Et problem har vi dog stadig med vores terrasse på denne side af huset, det blæser næsten altid deroppe. Mens jeg stadig var i "alt-skal-bygges-i-træ-alderen" lavede jeg store stenkasser (gabioner). Håbet var at de kunne skærme for vinden. Men de var bare store og stod i vejen, så nu er en del af et brændeskur. Det var i samme periode at der blev produceret plantekasse i store stil. Vi havde dem overalt. 
Men som tidligere set i historien, så udvikler mennesket sig, og det samme skete for mig. Først var jeg igennem stenalderen, så kom træalderen, og nu er det betonalderen jeg er kommet til. Der kommer senere et indlæg, som kun handler om beton. Faktisk tror jeg ikke et indlæg er nok. Men lige nu vil jeg kun fortælle om projekt "fæstningsværket i Vrold". Ikke nok med at vi har en høj borgmur op mod terrassen og huset. I efteråret 2010 besluttede vi, at vi også ville plante en hæk på toppen, i håbet om at de kan dæmpe lidt for vinden deroppe. 
Valget blev en bøgehække, som ikke skal være højere end cirka 60cm, men tilgengæld lige så bred, altså en lille og tyk bandit (inspireret af min egen kropsform :-) For at det ikke skulle blive for ensformigt, kunne jeg da lige støbe nogen betonkrukker. På det tidspunkt i min betonalder, var jeg endnu ikke kommet til fiberbeton. Så der blev støbt en røvfuld betonkrukker i traditionel stålarmeret beton (de er tunge!!)
Hej Lars.
SvarSletDin blog er helt ny for mig... Nu har jeg læst det hele igennem og har stor-hygget mig over din sjove prinse-skrive-måde.
Fede, fede projekter du kaster dig ud i, der er ingen tvivl om at du er en ægte gør-det-selv-prins ... Jeg glæder mig meget til at se hvad du har lavet i fiberbeton ... Jeg har selv en masse ideer til at prøve det matriale, meeeen er ikke lige nået så langt endnu. ( jeg er selv gør-det-selv-amatør og har 147 andre ting der skal prøves først)... god inspiration på
www.gazelle-fiberbeton.dk
Jeg glæder mig til at læse med her i jeres have-eventyr :-)
Kh Lone
Ja det er da et fantastisk projekt, du har gang i. Øv for at clematisserne forsvandt!
SvarSletMen du har da ikke mistet modet, heldigvis. God idé med en bøgehæk, som jo også er smuk at se på både efterår og vinter.