Viser opslag med etiketten beton. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten beton. Vis alle opslag

torsdag den 16. august 2012

regnvejr og rendesten

Halløj,

Fantastisk at der lige i dag kommer lidt regn. Så kan jeg nemlig ekstra meget nyde at jeg har fået smidt mine nye (som ikke længere er helt sprit nye :-) rendesten i indkørelsen.
Jeg snuppede dog den lette løsning, som ikke krævede omlægning af resten af indkørelsen:-)
Det giver en flot farvekontrast til den grå og mørkegrå beton, som er i resten af indkørelsen.



Den anden dag var jeg ude at hente granit blokke til en seriøs gang stenhugning. Håber at evnerne rækker lige så langt som ideerne :-)


mvh
Lars


tirsdag den 24. april 2012

farver og striber

og skrumpen fra det ydre rum! Fantastisk tv-serie og bøger. Men har nu ikke så meget med have elle beton at gøre, i hvert fald ikke sådan umiddelbart. Men jeg leger lidt med farver for tiden i mit beton univers, så tanken faldt helt naturlig på Skrumpen da jeg afformede her til aften. Det er bare nogen prøverplader, så de har ikke nogen dybere funktion, end at jeg laver forsøg med dem. Sort og rød er måske ikke den bedste sammen blanding, men jeg overvejer om grøn og sort vil give et fedt farvespil (snart begynder jeg sgu at se lyserøde elefanter, hvis jeg fortsætter ud den her tangent :-)))

lørdag den 21. april 2012

Rendestensprojekt

Hvis nogen af mine naboer følger med på denne blog, så vil jeg blot sige undskyld!! For i dag har jeg larmet seriøst. Jeg har nemlig slebet sten til mit nye rendestensprojekt i indkørslen. Men til gengæld er jeg selv svært tilfreds med resultatet. Jeg har som tidligere nævnt lagt min indkørsel om en del gange, og i år skal der også ske ting og sager derude.












Problemet er at jeg nægter at bruge de her famøse plastik afløbs banditter. Når jeg så samtidig har været lidt for optimistisk med faldet væk, og den videre afledning af vandet, så har man lidt et problemer. Set fra den positive vinkel, så kan vi nogen gange prale med voldgrav foran huset, og jeg har da overvejet om vi kunne have krokodiller derude. Problemet med voldgraven blev dog løst ved omlægningen sidste år, så det som skal ske i år, er mere i sjov afdelingen. Jeg vil nemlig lave afvandingen med nogen rendsten som jeg har støbt i beton (surprise) og som er med natursten i overfladen. Lige nu overvejer jeg dog, og jeg i samme ombæring skal udvide indkørslen da vi per 1. maj skal have alle vores skraldspande stående ude ved vejen.
I dag blev jeg glædeligt overrasket. Jeg troede et tulipan løg gav en tulipan blomst. Men nu har jeg fundet ud af, at der kommer flere blomster fra hvert løg. Jeg kan ikke huske hvad de hedder, men de skulle gerne være hvide og nærmest sorte når de springer ud.










Mine gigant alliumer er også på vej. Dem er jeg meget spændte på, om de virklig bliver så kæmpe som jeg tror/håber

fredag den 16. marts 2012

Nerd alert - beton støbning

Jeg har tidligere skrevet, at jeg ville lave indlæg omkring beton støbning, og flere har også spurgt til det, så nu skal det være. Men inden vil jeg lige lave lidt reklame, da jeg gerne sælger forskellige ting støbt i beton. Så hvis nogen af jer ikke selv har lyst til at kaste jer ud i betonstøbning, så skal i være velkomne til at sende mig en mail. Det er gælder både krukker, højbede, bænke, trappesten osv.









Så lige et forbehold: Jeg er på ingen måde ekspert i beton, hvad jeg ved kommer fra praktisk erfaring og hvad jeg ellers har læst mig frem til . Mange ting er blevet kasseret under vejs, enten fordi det lignede lort, eller fordi det simpelthen gik i stykker. Jeg frygter at der undervejs går nørd i mit skriveri og det bliver lidt tungt at læse, men så må i spise en mariekiks til at bløde det hele lidt op.






Al det her beton halløj startede for nogen år siden, da en af mine kollegaer fortalte, at han havde støbt en vindueskarm i beton. Umiddelbart var reaktion "hm, og hvad spændende er der ved det" (tydeligt at jeg arbejder en udviklingsafdeling med fokus på materialeteknologi, med den attitude :-)) Nå kort tid efter ville jeg nu alligevel selv prøve at støbe en bordplade til et grillbord jeg tidligere havde lavet. Det endte i ren kaos. Jeg havde ikke gjort mig nogen som helst forstillinger om, hvordan jeg skulle blande betonen, eller beregnet hvor meget jeg egentlig skulle bruge, eller gjort mig nogen overvejelser om hvor lang tid jeg skulle bruge. Så det endte med at jeg hverdags aften, godt over midnat stod og blandede beton i små 12liters spande. Mod al forventning kom der en brugbar bordplade ud af det.

Nu er jeg normalt rimlig positiv og optimistisk, så jeg tænkte, at med sådan en start kan det kun gå fremad. Så det næste stykke tid blev der lavet forskellige forsøg, og jeg fik også støbt nogen flere bordplader. Der var nogen som knækkede undervejs, men jeg skulle naturligvis også starte ud med nogen store banditter på 2x1meter. På det her tidpunkt, arbejdede jeg stadig kun med traditionel stål armeret beton. Ulempen med den type beton, er at man skal støbe med forholdsvis kraftig godstykkelse. Min erfaring minimum 5cm. Så en bordplade på 2x1meter ender på en vægt omkring 200kg. Jeg kastede mig også ud i at støbe en flok højbede til vores frugt afdeling i haven. Det var et kæmpe arbejde. Både mht. til at bygge formene, men også at få lavet armeringen så den kom med rundt i hjørnerne.

Jeg begyndt også at lave forsøg med forskellige former for indlæg i betonen (marmor, granit etc) samt at lave decideret terrazzo.

Her for cirka 1år siden begyndt jeg så at arbejde med fiberforstærket beton. Her kan man bruge både plastfibrer og glasfiber. Dog er ikke alle glasfiber typer brugbar, da de ikke er alkalieresistente, og våde beton er netop meget alkalisk (alkalisk = basisk = høj pH værdi => kan give ætsning af huden hvis man ikke passer på). Fordelen med fiberarmeret beton, er at man kan støbe med meget mindre godstykkelse, samt at risikoen for mikro revner er væsentlig mindre.


Det er sgu et langt indlæg, hvis der er stadig er nogen som hænger på, så må i være på direkte kaffedrop eller noget andet opkvikkende. Nu vil jeg forsøge at komme med noget lidt mere konkret for de af jer som gerne selv vil igang. At støbe krukker er noget mere kompliceret end at støbe flade ting såsom bordplader etc. For ved krukker skal man både have en yderfom, så giver den udvendige form (wow det var mit pædagoiske topmål :-) samt en kerne som giver plantehullet. Problemet er at betonen har en tendens til at svinde, og derved vil begynde at klemme fast på kernen. Hvor meget betonen svinder afhænger af hvor meget vand man har brugt. Jo mere vand, jo større svind. Men hvis man forsøger at lave en meget tør blanding, så er den svær at får ordentlig ud i formen, og der er stor risiko for lufthuller. Til at lave selve formen, kan man bruge mange forskellige plade typer. Men alt overflade på pladen vil blive en direkte afstøbning i betonen (det kan man så lege med) Jeg plejer at bruge støbekrydsfiner (krydsfiner med brun overflade) Pladerne må ikke være for tynde, for ellers buler de ud, eller sågar sprænger, når trykket stiger efterhånden som beton fyldes. Kernen kan man med fordel lave konisk, så den er nemmere at få ud.
Men kan smører overfladerne med et slipmiddel. Man kan godt bruge almindelig madolie, men min erfaring er at det giver lidt flere bobler i overfladen, end hvis man bruger en rigtig slipmiddel beregnet til beton. Godstykkelsen på mine krukker er 2cm på det tyndeste sted. For at lave en beton, som jeg kan arbejde med, men som ikke indeholder for megen vand, bruger jeg det som hedder et plastificeringsmiddel. Det er simpelthen en tilsætning, som gør beton mere plastisk (formbar) uden at der skal tilsættes store mængder vand. Plastfiberne kan være lidt svære at få fat på, men de kan købes hos mig. min betonblanding er:

3dele grus/sand
1del cement
Vand (½liter vand per 1kg cement)
Plasfiber (cirka 3gr. per 1kg cement)
Plastificeringsmiddel

NYT marts 2013:
Det er nu muligt at købe plastfiber og farvepigmenter hos mig. Send mig en mail hvis du er interesseret

Det lyder meget kompliceret, måske også mere end det er når man først kommer igang. Jeg vil sige at til de første forsøg kan man godt undværer plastificeringsmiddel, og så blot lave en mere våd beton blanding. Det giver blot lidt mere svind som man skal huske at tage med i sine overvejelser.

Når skidtet er smasket i formen og man ha viberet det, skal det dækkes af med plast så det ikke tørre ud. Afhængig af temperaturen under hærdning, kan man afforme efter 48/72 timer (men pas på, beton er stadig "grøn" på det her tidspunkt, og ikke ikke færdig hærdet)


Bagefter kan man så faktisk slibe og polere sin beton, så det bliver mega blankt. Men det orker jeg ikke at skrive om lige nu.

Til dem kom hele vejen igennem indlægget: Sejt!

Håber at ikke alle er blevet skræmt væk, og hvis i spørhsmål, så bare sig til, så skal jeg se om jeg kan finde et godt svar (og ellers fortæller jeg bare en røverhistorie :-)

tirsdag den 6. marts 2012

Rå dej

er en fantastisk opfindelse der findes. Ikke at rå dej fra en skål smager godt, ej heller at det er finere fransk madlavning. Men når en klat rå dej bliver snoet om en pind, og brændt middelhårdt evt på kanten til decideret forkullet, og så stadig rå, blød og smattet indeni, så sker der mirakler :-) Jeg tænker naturligvis på snobrød. I starten brugt vi grillen til at lave bål, men det føles bare ikke helt rigtig at bage snobrød på en weber grill.

Skumfiduser bliver også meget bedre end på weber grillen. Specielt de nye kæmpestore skumfiduser er fantastisk. Hvis man først kører en gang snobrød, og så afslutter kæmpe skumfiduser, så er man nærmest lykkelig (og har et lettere oppustet fornemmelse i maven resten af dagen) Buksen rundt om pladsen er en spirea betulifolia, som netop ikke bliver så stor, og som er rigtig flot når den blomstre.


I starten var der ikke siddepladser. Men jeg såede nogen specielle beton frø, og pludselig en dag var der seks beton paddehatte. I starten var de alle med træsæder. Men jeg havde prøvet det her "fantastisk" varme modificeret træ, som dog efter min menning, egner sig bedst til optændingsbrænde. Nu er de fem med beton sæder, i forskellige design. Den sjette skal jeg lige have lavet en dag.
Sort / hvid / grå terrazzo sæde

lørdag den 3. marts 2012

Så er sæsonen startet....


Det synes i hvert fald den eller de muldvarper som har udvalgt vores have som byggeplads. Efter en mindre vinterferie mens det var frostvejr (de ved sgu godt at vinterbyggeri kan være besværligt), så er de tilbage på byggepladsen. Men det må jo betyder at der er masser af regnorm i jorden, og så kan det ikke være helt skidt. Samtidig er det vel egentlig en form for luftning af plænen i dybden :-)


Jeg syntes vejret var så godt idag, at jeg lige ville tage et par billeder. Men det kan godt være at solen skinner, og jeg tænker på, at pigerne snart skal finde sommerkjolerne frem. Men der er nu stadig store del af haven som stadig er lidt vintergrå. Men hvis man lige kikker efter, så er en del løgplanterne på vej gennem jorden. Stenurterne lyser allerede og skyder med fuld drøn.

Men fra i morgen er det ikke kun muldvarperne som er igang. Efter at have leget malermester klat det sidste stykke tid, er det på tide at komme igang udenfor. Naboerne trænger også til at bliver vækket af deres vinterhi. Og hvad er bedre at vågne til, end lyden af top motiveret pladevibrator, som der springer afsted ligsom når køerne skal på græs. Jeg har et område bag huset, som jeg bruger til beton støbning og brændeskur. Desværre er rengøring ikke en af mine største interesser, så belægningen ser ikke så godt ud mere. Samtidig har jeg noget forsøgs halløj, som jeg bare gerne vil i gang med, så imorgen går det løs med at ligge det om. Men et billed af belægning som den ser ud nu, var alligevel for grim, så jeg snuppede i stedet et billed af brændskuret (det er de gamle stenkasser, som nu er blevet gavle).

I lang tid levede vi af kærlighedens frugter (bla. bla. og jeg skal vist snart til at skrive plader romantiske kærlighedsromaner om doktor ditlev og den unge sygeplejske, som altid skal tage diktat efter arbejdstid) Men der manglede noget (vi havde dog undervejs suppleret med et æble og pæretræ), og jeg havde fået en god ide. Nemlig jordbær i højbede. Så igen måtte en del af græsplænen finde sig at blive gravet op (måske jeg skulle have hyret et sjak muldvarper:-)Egentlig var det ideen om at støbe højbede som startede projektet, resten fulgte med hen ad vejen.

Nu er haven som sagt stadig lidt vintergrå, men det som man kan se under træerne, er faktisk formklippet timian (jeg er pjattet med formklip) Håbet er at de små buksbom stiklinger med tiden skal blive til store formklip af forskellig facon.

Om et par måneder er det her en massiv grøn væg, forhåbentlig med en masse blå blomster

onsdag den 8. februar 2012

fra asfalt til grønt

Tja den gang i marts 2003, havde jeg ikke fantasi til, at det her halløj med anlæggelse af have m.v. nogensinde skulle fange min interesse. Men her knap 9år efter, må jeg erkende, at der er sket en lille forandring :-) I første omgang, vil jeg fortælle om de projekter og anlæg som allerede er lavet i  haven (den historiske have :-))) Så  følger de nye som kommer til. Det bliver en fortælling om mit forhold (besættelse vil nogen mene :-) til sten og stensætning, anlæggelse af teresser, formklip, plantekasser og sidst men ikke mindst beton støbning. Beton krukker, bordplader, højbede, skamler, bænke etc. en masse ting er støbt og afprøvet med beton de sidste par år. Håber at nogen vil finde inspiration, nogen bare tage en slapper fra arbejde (så laver man da noget fornuftigt) og hvis nogen mener de har fundet menningen med livet med denne blog, så fred være med det :-)